Digitale assistenter og automatisering af underskriftløsning, apps og dokumentbiblioteker

  • 06/09/2022
  • 09:00 to 12:00
  • Microsoft Teams

Information om netværksmødet

Kan du huske i gamle dage, da alle skruer skulle skrues i med håndkraft og der ikke var bore/skruemaskiner, da tøj skulle vaskes i en balje og ikke i en vaskemaskine?

Selvom automatisering har været en del af vores verden siden opfindelsen af hjulet, er der stadig rigtig mange områder, hvor vi manuelt skal flytte hænderne. En normal medarbejder bruger næsten halvdelen af sin tid med meningsløs indtastning, copy/paste og opdatering – alt sammen noget der dræner os for energi og virkelyst.

Forestil dig at en digital assistent til dig henter de data du skal bruge, indtaster 90% af information til en kundeoprettelse, automatisk tjekker om din forsendelse er på vej og kun giver besked når der skal gøres noget… din digitale assistent kan tjekke priser og meddele, når de rigtige råvarer er på vej, de kan lægge billeder op på websites, styre ventetidssedler, tjekke momsnumre osv. Det er alt sammen noget som gør det lettere for dig. Det er din assistent. Den gør dig bedre til det du er god til.

Det du anvender tastatur og mus til, kan understøttes af en digital assistent. Digitale assistenter løser ikke opgaven fra start til slut, men laver opslag, indhentning af data, sammenligning af tal og tekster, så du kan lave de beslutninger som giver værdi. Because you’re worth it 🙂

Peter S. Bøje fra Auto-Flow kommer og fortæller om, hvordan vores daglige arbejde ændrer sig i denne tid med digitalisering og automatisering – og hvilke muligheder og arbejdsglæde det medfører for dig og din virksomhed.

Derudover skal vi også høre om automatiseringer, hvor mødedeltagerne deler viden til fælles inspiration og sparring. Vi skal bl.a. høre om:

  • Interne underskriftløsning hos MAN Energy Solutions
  • Apps hos Danish Refugee Council
  • Tilbyde Approvals i 100+ dokumentbiblioteker hos Vestas Wind Systems

Der bliver også rig mulighed for at dele viden mellem deltagerne og få input til aktuelle udfordringer med at automatisere arbejdsprocesser.

Dagsorden

09.00 Velkomst og siden sidst
09.05 Kort præsentation af hver deltager og aktuelle udfordringer
09.20 Deling af erfaringer, succeser og input til aktuelle udfordringer
09.45 Pause
10.00 Medlemmer deler viden om automatiseringer
10.45 Pause
11.00 Temaindlæg: Enhver har ret til en digital assistent
12.00 Tak for i dag og på gensyn

Gratis prøvemøde

Tag fat i mødefacilitator Kurt Kragh Sørensen på tlf. 4018 1655 eller mail Kurt@IntraTeam.dk, hvis du er interesseret i et gratis prøvemøde i gruppen. OBS: Konsulenter og leverandører har ingen adgang.

Ingen felter fundet.