Interne sociale medier – når medarbejderne får en stemme i organisationen

Intern kommunikation
  • 27/03/2025
  • 09:30 to 12:00
  • Microsoft Teams
Om netværksmødet

Temaet for dagens møde er interne sociale medier – når medarbejderne får en stemme i organisationen. Vibeke Thøis Madsen, Docent i Strategisk Kommunikation ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole holder indlæg med indsigter fra sin nye bog ”Interne sociale medier – når medarbejderne får en stemme i organisationen”. Hun vil især vægte organisatorisk lytning, og hvordan interne sociale medier i særlig grad er velegnede til at lytte til organisationen.

Interne sociale medier giver en unik mulighed for en interaktiv og deltagende intern kommunikation, som adskiller sig fra organisationens øvrige kanaler og giver medarbejdere og ledelse en mulighed for at lytte til hinanden. Det kræver imidlertid en organisation med et åbent kommunikationsklima og en kultur præget af psykologisk tryghed.

Bogen er den første fagbog på dansk, som giver en samlet indføring i det faglige arbejde med interne sociale medier og bygger blandt andet på forskning og case-eksempler fra LEGO Koncernen, VELUX, Jyske Bank, Dansk Flygtningehjælp og Frederikshavn Kommune.

Vibeke deler eksempler og pointer fra bogen og  kommer ind på, hvorfor det langt fra er alle organisationer, der får det optimale ud af deres interne sociale medier.

Vi skal også dele viden om mødedeltagernes erfaringer, succeser og udfordringer.

Dagsorden

09.30 Velkomst og deltagerpræsentation
09.45 Videndeling om intern kommunikation
10.15 Pause
10.30 Tema: Ny bog om interne sociale medier
11.30 Fortsat dialog
12.00 Tak for i dag

Gratis prøvemøde

Tilmeld dig nedenfor eller tag fat i mødefacilitator Anette WittenbergAW@IntraTeam.dk eller tlf. +45 2835 1655, hvis du er interesseret i et gratis prøvemøde. Der er kun få ledige pladser til mødet.

OBS: Konsulenter og leverandører har ingen adgang til netværket.