Jysk temadag om intranet og den digitale arbejdsplads

Forandringsledelse
  • 19/06/2019
  • 08:30 to 16:00
  • Grundfos Center - Poul Due Jensens vej 23, 8850 Bjerringbro

Denne temadag kommer til at omhandle intranettet og den digitale arbejdsplads. Emnet vil blive belyst gennem oplæg og praktiske cases.

Dagens program
08.30 – Registrering
09.00 – Velkomst

Indlæg v/ Anette Wittenberg, IntraTeam 

09.10 – Vinder af IntraTeamPrisen 2019

Kræftens Bekæmpelse blev nummer to til IntraTeamPrisen i 2018. I år vandt de så prisen. Det skyldes bl.a. brugen af IntraTeams benchmark, som viste indsatsområder, der gennem det forløbne år er blevet forbedret og forfinet. Samtidig er nye moduler blevet introduceret i takt med brugernes modenhed på det nye intranet. Anne vil komme ind på følgende:

  • Mini-tour på intranettet Insite med eksempler og opbygning
  • Fokus, overvejelser og ønsker med intranet-projektet
  • Migrering af data
  • Brug af benchmark i udviklingen af intranettet
  • Brugerundersøgelse til forbedring af intranettet
  • Udbyttet og værdien af Insite og læringspunkter

Indlæg v/ Anne Molbech-Kuskner, Redaktør, Kræftens Bekæmpelse

10.00 – Pause og networking
10.20 – Rundvisning på Grundfos’ intranet

Rundvisningen giver et generelt indblik i intranettet hos Grundfos med eksempler på det væsentligste og mest tilgåede indhold.

Indlæg v/ Birgit S. Kristensen, System consultant, Grundfos 

10.50 – Pause og networking
11.10 – “Keep it simple” – effekterne må ikke overskygge budskabet. Vi vælger den enkle løsning, dvs. ingen skotskternede skemaer eller kække animationer

I danske organisationer er det ikke udbredt at bruge interne sociale medier. Det er på trods af, at de sociale medier kan styrke den faglige kommunikation og videndeling mellem medarbejderne samt fremme og samle virksomhedskulturen.

Jyske Bank bygger med JB-United simpelthen ovenpå en lang tradition for debat på intranettet og i organisationen, ligesom vi har haft en topledelse, der har taget det sociale til sig og i nogen henseende gået forrest. Med udgangspunkt i specifikke rollers informationsbehov, får du et indblik i hvordan Jyske Bank faciliteter informationsformidling og debat. I Jyske Bank har JB-United platformen udbygget en tradition for åben og hæderlig intern formidling og debat.

Indlæg v/ Klaus Vestergaard, Intranet Strategist, Jyske Bank 

12.00 – Frokost og networking
13.00 – Lightning talks
  • ProActive
13.05 – Intranettet anno 2019 – Hvad viser tallene?

Intranet-verdenen er kompleks, og det kan være svært at finde ud af, hvilke tendenser, vi ser i intranet-branchen som helhed. IntraTeam har siden 2000 udarbejdet intranetundersøgelser, som viser tendenserne og tilstanden for intranettet/den digitale arbejdsplads. I den seneste undersøgelse har over 218 organisationer deltaget, og i denne præsentation vil Kurt fortælle om key take-aways fra undersøgelsen:

  • Hvem er ansvarlig for intranettet/den digitale arbejdsplads?
  • Hvornår og hvordan fungerer søgningen?
  • I hvilke organisationer er det sociale aspekt ekstra værdifuldt?
  • Hvilke systemer bruges der og hvilke er mest succesfulde?

Indlæg v/ Kurt Kragh Sørensen, IntraTeam

13.40 – Pause og networking
13.55 – Ny digital arbejdsplads – fra SharePoint 2007 og direkte i skyen

Det har været et omfattende projekt at udvikle Vestas’ intranet og digitale arbejdsplads, som for nyligt er blevet lanceret. Vi kigger på tankerne bag den nye løsning, de forudsete og mindre forudsete udfordringer og nødvendigheden af et tæt samspil mellem it- og kommunikationsafdelingerne. Vi får en kort rundvisning på intranettet med fokus på de ”moderne” elementer. Der er gjort meget for at sikre god søgning, målrettet indhold, avanceret brug af analytics og ikke mindst være klar på de krav, som skyen stiller til en løsning. Vestas er en af pionererne udi brugen af SharePoint Modern Sites, og Kristian vil fortælle om intentionerne hermed.

Indlæg v/ Kristian Bækmark Kjær, SharePoint Specialist and Business Consultant, Vestas 

14.45 – Pause
15.05 – ”UMbrella” Udenrigsministeriets nye SP2016 intranet

”UMbrella” Udenrigsministeriets nye SharePoint 2016/Wizdom (on prem) intranet har et af landets mest avancerede intranet med mange specielt udviklede funktioner og tilpasninger. Hør om udfordringerne med at få det justeret i forhold til en mere standardorienteret platform. Indlægget vil omhandle overvejelserne, planlægningen og selve arbejdet med at både at bevare og fortsætte udviklingen af det høje niveau og sikre en brugercentreret tilgang. Og så er der selvfølgelig fremvisning af resultatet.

Indlæg v/ Ulrik Holm Tiemroth, IT Business Development, Udenrigsministeriet 

15.45 – Afrunding
15.55 – Tak for i dag og på gensyn
Priser og tilmelding

Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til info@IntraTeam.dk.

Platin-medlem GRATIS
Netværksgruppemedlemmer* 1.190,-
Webinar-medlemmer** 1.785,-
Kollega*** 1.980,-
Øvrige 2.380,-

Priser er ekskl. moms og i danske kroner.
*Betalende netværksgruppemedlem (Får 50% rabat på øvrige-prisen)
**Betalende webinar-medlem (Får 25% rabat på øvrige-prisen)
***Oplyst navnet på betalende IntraTeam medlem (Både webinar-medlem og netværksgruppemedlem)

Tilmeldingen er bindende 14 dage før arrangementet. Pladsen kan overdrages til en kollega. Ved afmelding inden 14 dage før arrangement betales 10% af prisen til administration.

Tak til vores partnere

                                                                               

Praktiske oplysninger

Der er parkering foran Grundfos centeret. Hold øje med evt. skiltning.

Bjerringbro st. ligger 2 km. væk. Der kører busser til busstoppestedet Grundfos Øst, som ligger lige ved adressen.

Vi oplever p.t. problemer med tilmeldingsformularen. Vil du gerne tilmelde dig, så send en mail til info@IntraTeam.dk.

SHARE[addtoany]
2019-6-1916:002019-6-1916:00Europe/London Jysk temadag om intranet og den digitale arbejdsplads Grundfos Center - Poul Due Jensens vej 23, 8850 Bjerringbro
save event to calendar
past event
10

Har du kommentarer til din tilmelding (fx EAN-nummer, fakturaadresse m.v.), så send en mail til info@IntraTeam.dk.