Nye intranet og digitale arbejdspladser

  • maj 31, 2018
  • 08:30 to 16:00
  • Arla Foods, Sønderhøj 14, 8260 Viby J

Beskrivelse af temadagen

Dette års arrangement i Jylland har fokus på nye intranet og digitale arbejdspladser. Forskellige virksomhedstyper fortæller om deres vej mod nyt intranet. De fortæller om både de gode og mindre heldige erfaringer og fremviser det endelige resultat.

Tilmeld dig ved at sende en mail til Info@IntraTeam.dk
Dagens program

08.30 – Registrering

09.00 – Velkomst

v/IntraTeam

09.10 – Nyt intranet, Digital Workplace og Digital Employee Experience 

Få et indblik i den igangværende rejse i Danfoss med udgangspunkt i virksomhedens strategi, hvor medarbejderen er i centrum, arbejdsmetoden er agil, og et tværorganisatorisk setup håndterer drift samt fortsat udvikling. Platform er bl.a. Umbraco og Salesforce Chatter.

v/Hanne Schou og Jørn Nurkka, Danfoss

10.00 – Pause

10.20 – Office 365 med sky og Wizdom

Køb – installer – konverter – kør. Så nemt er det jo bare, når man køber en pakke Office365 og topper den op med Wizdoms byggeklodser. Opskriften på et nyt intranet har aldrig været lettere. Eller er det bare en salgsskrøne?

Kræftens Bekæmpelse serverede i november 2017 et nyt intranet for de ca. 800 kolleger på Strandboulevarden i København og rundt om på de forskellige områdekontorer i hele landet. Et nyhedsorienteret, dialogbaseret og mobilt Insite, hvor et redaktørkorps i bedste organisationsånd har været medinddraget under hele forløbet, men hvor ressourcerne til implementeringen rent faktisk var på et absolut minimum. Hør, hvorfor det lykkedes at blive nomineret og få andenpladsen til IntranetPrisen 2018 – men også hvorfor lanceringen blev udskudt i 5 måneder.

v/Anne Molbech-Kuskner, Kræftens Bekæmpelse 

11.10 – Pause

11.30 – Opskriften på et brugervenligt intranet

I juni 2016 gik SE Koncernen i luften med et redesignet intranet. Det nye er blandt andet designet til at skulle kunne udvikle sig i takt med, at virksomheden ændrer sig. Brugervenlighed var i højsædet under hele fasen, og det har givet resultater. Hør om tankerne og processen bag, hvordan det er gået her to år efter lancering, og hvorfor det godt kan betale sig at kræse om design såvel som funktionalitet.

v/Maria Bech Christensen, SE

12.00 – Lightning talk 

Hver partner får 300 sekunder til at præsentere sig i:

12.20 – Frokost

12.50 – Fra Lotus Notes til Office 365

Grundfos’ intranet har siden 1999 kørt på en hjemmestrikket Lotus Notes løsning. Med beslutningen om at skifte til Office 365 med en IntraActive løsning ovenpå er der igangsat et omfattende projekt i en international virksomhed med 18.000 ansatte. Hvordan går man ombord i en opgave af den størrelsesorden, og hvad skal der til for at føre den til ende? Hvilke udfordringer er de vigtigste at få løst på kort og længere sigt? Hør om nogle af processerne og få en rundtur på intranettet, der startede i første version i december 2017.

v/Birgit Kristensen, Grundfos

13.40 – Pause

14.00 – POLintra – Vinder af IntranetPrisen 2018

Politiet har lanceret et nyt intranet. Det er ikke mobilt. Det er ikke særligt socialt, men det er hamrende seriøst. Kom med en tur bag facaden og se et intranet, der er et uundværligt arbejdsredskab i en meget mobil organisation. Se kreative løsninger på visning af indholdet og få inspiration til implementering. Indholdet på POLintra udmærker sig ved at være understøttet af komplet tagging og fokus på effektiv søgning som en topprioritet. Få også indblik i, hvordan der løbende bliver arbejdet med at optimere intranettet inspireret af James Robertsons metode.

v/Cecilie Rask, Rigspolitiet

14.50 – Pause 

15.10 – “Employee experience” og intern kommunikation

Hvilke øjeblikke husker du fra dit arbejdsliv? Højst sandsynligt vil du kunne huske de bedste, mest overraskende og værste øjeblikke. Desværre er de færreste organisationer opmærksomme på at skabe en sammenhængende oplevelse af de øjeblikke, der definerer din og min opfattelse af vores arbejdsplads. Det kan have afgørende betydning for virksomhedens succes. De bedste organisationer formår nemlig at skabe en klar sammenhæng mellem dets brand og virksomhedens kultur – fordi de ved, at det er altafgørende for at fastholde dygtige medarbejdere og vinde kampen om fremtidens talenter. Hvad betyder det for den interne kommunikation på kort og langt sigt i en verden, hvor digitaliseringen stiller helt nye krav til at kommunikere? Hør om, hvilke overvejelser Arla gør sig og deres erfaringer med at skabe gode oplevelser for medarbejderne gennem den interne kommunikation.

v/ Jonas Bladt Hansen, Arla Foods 

16.00 – Tak for i dag

Ordstyrer og facilitator: Anette Wittenberg, IntraTeam.

Parkering og offentlig transport 

På den store parkeringsplads ved Sønderhøj 14 er der ofte mange parkeringspladser ca. 400 meter væk fra hovedbygningen. Ellers prøv at cirkle lidt rundt i området for at finde en ledig plads. Der er mange p-pladser i området så kør lidt rundt.
Der kræves ikke p-billet så længe man holder i en p-boks i området. Vær opmærksom på skiltningen.
Gæsteparkeringen må ikke benyttes, da den skal bruges til andre gæster på dagen.

Viby J St. ligger ca. 5 min. gang fra Sønderhøj 14.
Bus 6A kører til stoppestedet Sønderhøj, og derfra er der ca. 2 min. gang til Sønderhøj 14.

Tak til vores partnere
 
 
Priser

Tilmeld dig ved at sende en mail til Info@IntraTeam.dk

Efter 5. maj
Plus-medlemmer*GRATIS
Medlemmer**Kr. 1.795,-
Kollega***Kr. 2.295,-
ØvrigeKr. 2.795,-

*IntraTeam plus-medlemskab

**Medlemskab af IntraTeam (Standard netværksgruppemedlemskab eller arrangementsmedlemskab) eller Intra2 Premium abonnenter.

*** Oplys navnet på betalende medlem for at modtage kollegarabatten

Priser i danske kroner og ex. moms. 

Vi tager forbehold for ændringer. 

Tilmeldingen er bindende 14 dage før arrangementet. Pladsen kan overdrages til en kollega. Ved afmelding inden 14 dage før arrangement betales 10% af prisen til administration.

Har du spørgsmål?

Ring eller send os en mail

Arrangementer og netværksmøder
IntraTeam Event Stockholm 2018
  • oktober 2, 2018
  • 09:00 to 16:00
  • Bryggarsalen
Rigspolitiet – Tema: Tagging og Københavns Universitets nye intranet
  • oktober 10, 2018
  • 10:00
  • Rigspolitiet - Polititorvet 14, 1780 København V
Rambøll – Tema: Brugeroplæring, styring og rettigheder
  • oktober 11, 2018
  • 10:00 to 14:00
  • Rambøll - Hannemanns Allé 53, 2300 København S
Prøv et gratis møde

Kontakt os på Info@IntraTeam.dk for et gratis og uforpligtende prøvemøde. Konsulenter og leverandører har ingen adgang.