Virksomhedens interne kommunikation via digitale kanaler
- 13/06/2019
- 08:30 to 16:00
- Realdania - Jarmers Plads 2, 1551 København V
Gennem indlæg og praktiske cases sætter dette arrangement fokus på intern kommunikation på intranettet/den digitale arbejdsplads. Det omhandler primært nyhedsformidlingen, men også brugen af andre digitale kanaler i form af samarbejdsplatforme og mobile enheder.
Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til info@IntraTeam.dk.
08.30 – Registrering
09.00 – Velkomst
Anette Wittenberg, IntraTeam byder velkommen til denne temadag om virksomhedens interne kommunikation via digitale kanaler.
09.10 – Vinderen af IntraTeamPrisen 2019: Kollegadrevet kommunikation og vidensdeling
Med halvandet år på bagen er intranettet, Insite, begyndt at vise sin styrke som samarbejdsplatform ….i frivillighedens tegn.
Det gamle intranet var topstyret med information til medarbejderne – og nærmest et nødvendigt onde. Det nye er kollegadrevet – ansvar og indhold er fordelt ud i hele organisationen.
Det handler mere om forandringsledelse end om system, men det hjælper, når intranettet er let at arbejde med. Med meget få ressourcer til daglig drift er intranettet opbygget så lavpraktisk, at det ikke er kræver den store forkromede uddannelse at vedligeholde.
Personificerede nyhedskanaler, videoer og en mobil app gør det let at være opdateret 24/7. Projektportal, kursusportal, medarbejderhåndbøger og langsom udbredelse af Microsoft teams gør samarbejdet overskueligt. Opskriften har været ’lidt men godt’ og at krydre med flere funktioner, efterhånden som modenheden er vokset.
Indlæg v/ Anne Molbech-Kuskner, Redaktør, Kræftens Bekæmpelse
10.00 – Pause og networking
10.20 – Umbraco frem for SharePoint
For to år siden var Slagelse Kommune på SharePoint, men valgte at skifte til Umbraco af forskellige årsager heriblandt, at de mange redaktører havde svært ved at bruge systemet. Anitta vil fortælle om:
- Mobiladgang til alle ansatte
- Målretning af nyheder
- Notifikationer, kommentarer og likes
- Ajourføring af rettigheder via AD
- Beskeder fra alle til alle – uden problemer
- Videoer fra Youtube
- Favoritsider og -kolleger
- Cludo til søgning og SiteImprove til statistik
Indlæg v/ Anitta Xenia Lund, intranetadministrator, Slagelse Kommune
10.50 – Pause og networking
11.00 – Intern kommunikation i en forandringstid
Ørsted har gennem de seneste år været gennem en interessant forandring. Historiens største børsnotering i Danmark, frasalg af et helt forretningsben og et efterfølgende navneskifte. Det har stillet gevaldige krav til kommunikationen – både eksternt og internt. Hos Ørsted røg vores intranet samtidig ’i skyen’, og vi baserer os i dag på en fast skabelon med tilpasset visning. Det har interessen for online-artiklerne dog ikke lidt under…
Indlæg v/ Claus Henriksen, Senior Communication Advisor, Ørsted
11.50 – Lightning talks
- IntraActive
- Valo
12.00 – Frokost og networking
12.50 – Den digitale arbejdsplads i produktionen
Hos VELUX Gruppen er man i fuld gang med at gøre produktionsmedarbejderne i stand til at samarbejde og kommunikere med resten af virksomheden i Microsoft Teams og Yammer – via deres egne mobiler. Formålet er at skabe øget engagement og sammenhængskraft i virksomheden og bane vejen for digitalisering af produktionen (Industry 4.0). Hør mere om, hvordan VELUX har tilrettelagt forandringsrejsen baseret på et dybdegående indblik i produktionsmedarbejdernes arbejdsdag og præferencer.
Indlæg v/Line Møller Hansen, Senior Communications Advisor, VELUX
13.15 – Pause og networking
13.25 – Engagement i nyhedsformidlingen
Hvordan bliver et intranet til et sted, hvor brugerne automatisk og nysgerrigt kigger efter nyheder, værktøjer og arbejdsgange? Hos Hartmanns bliver kommunikationen sat fri og gjort uformel og relaterbar. Morten fortæller om engagement og nyhedsformidling på intranettet ved navn ”KlogeAage” herunder de kulturelle aspekter, arbejdsprocesser og workflows.
Indlæg v/ Morten Kaltoft, Projekt- og Udviklingskonsulent, Hartmanns
13.50 – Pause og networking
14.10 – Nyt intranet med fokus på nyhedsformidling
For en global virksomhed som Vestas, med mere end 24.000 medarbejdere, kan det virkelig være en udfordring at nå ud til alle med intern kommunikation. De administrative og produktionsmedarbejdere samt serviceteknikkere arbejder på forskellige lokationer, repræsenterer forskellige dele of organisationen og har forskellige ønsker og forventninger. En effektiv kommunikation er kommunikation tilpasset forskellige målgrupper, men hvordan sikrer man det?
Dominika vil fortælle om:
- Hvilke kanaler Vestas bruger til at kommunikere internt
- Vestas’ vej til nyt intranet – og de første erfaringer
- Nyhedsstruktur og nyhedsfilosofi
- Hvad fungerer godt, og hvad vi skal sætte ekstra fokus på
Indlæg v/Dominika Moczulska, global news editor, Vestas
14.40 – Pause og networking
15.00 – Sådan får du de rigtige budskaber ud i de rigtige kanaler
Hvad ville du gøre, hvis du kun havde 15 sekunder til at formidle dit budskab? Spørgsmålet er noget du skal have fundet et svar på hurtigst muligt. For det er det maksimale du kan forvente størstedelen af din målgruppe vil investere af tid i dit content.
Smartphonen er blevet vores forlængede arm og som konsekvens af dette, er der blevet kamp om vores opmærksomhed. Det stiller store og nye krav til hvordan organisationer når ud til sine medarbejdere. I dette indlæg vil Jonas Bladt Hansen, rådgiver indenfor intern kommunikation og digitale kanaler give inspiration til, hvad du skal gøre for at nå ud til din målgruppe. Under indlægget vil han blandt andet komme ind på, hvordan du skaber relevans for din målgruppe, hvad du bør måle på og inspiration til hvilke digitale værktøjer der kan løse nogle af kommunikationsudfordringerne.
Indlæg v/ Jonas Bladt Hansen
15.50 – Afrunding
16.00 – Tak for i dag og på gensyn
Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til info@IntraTeam.dk.
Platin-medlem | GRATIS |
Netværksgruppemedlemmer* | 1.190,- |
Webinar-medlemmer** | 1.785,- |
Kollega*** | 1.980,- |
Øvrige | 2.380,- |
Priser er ekskl. moms og i danske kroner.
*Betalende netværksgruppemedlem (Får 50% rabat på øvrige-prisen)
**Betalende webinar-medlem (Får 25% rabat på øvrige-prisen)
***Oplyst navnet på betalende IntraTeam medlem (Både webinar-medlem og netværksgruppemedlem)
Tilmeldingen er bindende 14 dage før arrangementet. Pladsen kan overdrages til en kollega. Ved afmelding inden 14 dage før arrangement betales 10% af prisen til administration.
Det anbefales at tage offentlig transport. Københavns hovedbanegård ligger 1 km. væk. Vesterport st. ligger ydermere få minutters gang fra adressen.
Der er få gæsteparkeringspladser til rådighed, men der kan ikke garanteres plads, så vi anbefalder at tage offentlig transport.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet og fejl på siden.
Vi oplever p.t. problemer med tilmeldingsformularen. Vil du gerne tilmelde dig, så send en mail til info@IntraTeam.dk.
Har du kommentarer til din tilmelding (fx EAN-nummer, fakturaadresse m.v.), så send en mail til info@IntraTeam.dk.